Højmark 1907

MANDAG DEN 22. JULI 1907

Der var 7 børn i Poul Kristensens hjem i Højmark, Tvis. 
Niels Jensen Kristensen, 9 år, Ytta Dorthea Marie Christensen, 8 år, Marius Poul Christensen, 6 år, Knud Opstrup Christensen, 4 år, der var søskende.
Samt Christiane Nielsen 1 år, Magda Mathilde Nielsen, 1 år, der var Maren Nielsens børn. Og Christian Nielsen 14 dage gammel, Poul Kristensen og Maren Nielsens fælles søn.

Mandag den 22. juli ved 17 tiden, da alle børnene var inde i stuen, kom Maren ind til dem i stuen fra køkkenet med et tækkegarn i hånden, gik lige hen til Knud, der stod og legede med hendes 2 tvillinger, der var i barnevognen, slog tækkegarnet om halsen på ham sådan at det snurres fast om hans hals, svingede ham derefter om på sin ryg, idet hun holdt fast i den frie ende af tækkegarnet, og gik med ham i denne stilling ud i køkkenet og blev stående med ham i samme stilling i ca. 5 minutter indtil han var død. Da Knud var død, lod Maren ham falde ned på køkkengulvet og derefter slæbte hun ham over gulvet gennem køkken, bryggers og lade, op på høgulvet og dækkede ham til med noget hø; Niels ser det, for han fulgte efter for at se hvad Maren gjorde ved hans bror. Før Maren dækkede Knud til med hø, tog hun strikken af halsen på ham, da hun var færdig med at dække ham til, kom hun ned af høgulvet med strikken i hånden; hun gik straks ind i stuen, tog Marius, der stod og legede med hendes tvillinger, slog strikken om hans hals på samme måde som om Knuds hals, kastede ham om på sin ryg på samme måde som Knud, gik ud i køkkenet med ham og blev stående med ham i denne stilling indtil han var død. Da Marius var død, lader Maren ham glide stille ned på køkkengulvet idet hun holdt igen i strikken. Da Maren havde ladet Marius glide ned på køkkengulvet, slæbte hun ham på samme måde som Knud igennem køkken, bryggers og lade, på høgulvet dækkede hun ham til et andet sted i høet, men før hun dækkede ham til med hø, tog hun strikken af halsen på ham. Da Maren gik med Marius fulgte Niels efter for, at se hvad hun gjorde af ham. Efter at Maren havde dækket Marius til med hø, kom hun ned af høgulvet, gik straks ind i stuen som før, hvor Ytta nu stod og kørte med tvillingerne, slog strikken om halsen på hende, på samme måde som ved Knud og Marius, svingede hende om på sin ryg, gik ud i køkkenet med hende og står der med hende på ryggen indtil hun var død. Da Maren havde stået med Ytta hængende på sin ryg i ca. 5 minutter, lod hun hende falde ned på køkkengulvet, og straks efter at hun havde ladet hende falde, slæbte hun hende på samme måde som Knud og Marius ud i laden, og dækkede hende til med hø oppe i høgulvet, efter at have taget strikken af halsen på hende. Efter Maren havde dækket Ytta til med hø, kom hun ned af høgulvet, gik ind i køkkenet, tog en spand, der står ved køkkenbordet, gav Niels denne og sagde, at han skulle bære den med over til koen på marken, og så kørte hun selv sine tvillinger i barnevognen hen til koen.

Mens Maren hængte Niels´ 3 søskende, så han det hele og fulgte alle hendes bevægelser. Han hjalp hende ikke, men sagde heller ikke til hende at hun ikke måtte gøre det, fordi han var bange for hende. Forinden Maren gav sig til, at hænge børnene fik de al den the og sigtebrød de kunne spise, og da de var færdig med at spise, ryddede Maren af bordet, aflukkede alle yderdørene indvendig fra, sådan at ingen kunne komme ind, men hængte ikke noget for vinduerne. Niels vidste, at han ikke kunne løbe fra Maren, da de en gang prøvet at løbe om kap, og da fangede hun ham hurtig.

Da de var kommet ud i marken til koen, holdt Niels koen, mens Maren malkede den og da hun var færdig med dette, flyttede hun koen; så fulgtes de hjem til huset og da de kom hjem, kørte Maren barnevognen ind i stuen igen. Da Maren havde sat barnevognen med tvillingerne ind i stuen, tog hun en kop omtrent fuld af den nymalkede mælk af spanden, fyldte koppen med brændevin fra en flaske, der står i køkkenvinduet, gik ind i stuen med koppen og gav begge tvillingerne at drikke deraf, de drak ikke mere end en mundfuld hver, og Niels tror, at det var fordi der var brændevin i mælken, at de ikke drak mere, for de ville ellers gerne have mælk. Efter, at Maren havde givet tvillingerne at drikke lagde hun dem hen at sove. Magda i barnevognen og Christiane i vuggen; Maren vuggede selv Christiane og Niels kørte Magda til de faldt i søvn, hvilket de hurtigt gjorde.

De blev ved at vugge og køre med tvillingerne efter at de var faldet i søvn indtil kl var 19 aften. Niels kender godt klokken og kan sige hvor mange den er.

Uden at sige et ord holdt Maren op med at vugge, rejste sig op fra gulvet, hvor hun sad, gik hen og tog Magda af vognen, bar hende en kort tid på sin arm inde i stuen, gik så hen til sin seng, satte løkken, af samme strikke som hun havde brugt til at hænge de andre børn i,om halsen på Magda og hængte hende på den ene stolpe af Marens egen seng, der står inde i sovekammeret. Maren hængte Magda sådan, at hun hang forover i strikken og således at hun ikke kunne nå gulvet. Maren lar Magda hænge der på sengestolpen i ca. 5 minutter indtil hun var død, tog så strikken af halsen på hende, idet hun tog barnet op til sig, lagde derefter barnet i sin egen seng og lagde dynen over hende. Straks efter at Maren havde lagt Magda i sengen, tog hun Christiane op af vuggen, holdt hende i sin højre arm, mens hun lagde strikken om halsen på hende, gik derefter hen til døren ind til sovekammeret og bandt strikken fast til håndtaget og efter at dette var gjort, lar hun Christiane falde til i strikken således at hun kom til at hænge bagover så højt, at hun kunne berøre gulvet med tæerne; hun blev hængende i denne stilling i ca. 5 minutter indtil hun var død. Derefter løste Maren strikken af håndtaget på døren, tog barnet op til sig, løste strikken af halsen på hende, lagde hende hen i sengen ved siden af Magda og lagde dynen på dem. 
Da Maren havde lagt Christiane i sengen, tog hun Christian, der hele tiden siden de spiste, havde sovet i sengen, lagde ham til brystet, lar ham amme begge brysterne så længe han ville, og da han ikke ville amme længere tog hun den strikke hun havde hængt Magda i, snørede den fast om Christians hals, gik ind i sovekammeret med ham i sine arme og bandt strikken fast til samme sengestolpe, som hun havde hængt Magda på, således at han kom til at hænge forover og så højt at han ikke kunne berøre gulvet, og så lar hun ham hænge. Mens Maren besørgede hængningen af sine egne børn, gik hun hele tiden og græd højt, hvilket hun ikke gjorde mens hun hængte Pouls børn. Før Maren gav sig til at hænge sine egne børn, havde hun hængt sengetæpperne for begge sovekammervinduerne, men ikke noget for stuevinduerne. Mens Maren hængte sine tvillinger, var Niels inde i sovekammeret, men da hun hængte sin lille dreng gik han ind i stuen, fordi han ikke ville være inde i sovekammeret. 
Efter at Maren havde hængt Christian gik hun ind i stuen, tog Pouls papirer og Knuds og Marius hatte, af den næst øverste kommodeskuffe og tog så en ny kasket af Pouls fra klædeskabet; det gik hun ud i køkkenet med, puttede det i komfuret og stak det ind med en gammel kost. Efter at Maren havde brændt disse sager, tog hun en sløv fra sovekammeret og et stykke tykt nyt reb fra køkkenet og gik op på loftet, og sagde til Niels, at han skulle følge med derop, for så skulle de hænge sig deroppe. Niels fulgte med op på loftet og hun sagde, at han skulle hænge sig i det samme reb, som hun havde hængt Christian i, og som Maren havde givet ham inde i laden.

Da de begge 2 var kommen op på loftet, havde Maren det samme reb hvori hun forinden havde lavet en snøre om et hanebånd, og sagde at hun ville hænge sig i dette, men forinden sagde hun til Niels, at han skulle hænge sig i den snor som han havde med sig. Da Maren havde fastgjort rebet til hanebåndet, sagde hun, at det var for lavt, hvorfor hun løste rebet ned igen og gik ned af loftet, efterfulgt af Niels. Da de var sammen nede af loftet, står Maren op i høet, hun havde rebet om en bjælke i laden, og da rebet var fastgjort, satte hun straks sit hoved ned i snøren i rebet og lar sig falde ned af høet med snøren om halsen, så kom hun til at hænge med hovedet bøjet bagover, så højt at hun lige kunne berøre gulvet med sine tæer.
Både før og efter at Maren havde taget snøren om sin hals, slog hun sig flere gange hårdt for panden med Pouls jerntøjskølle. Efter at Maren var falden til i snørren, rørte hun kun hænderne lidt. Straks da Niels kunne se, at Maren virkelig havde hængt sig, løb han hen til Lauralyst og fortalte først, hvad der var sket til en malkekone, Maren, og derefter til sin far.

Lørdag den 20. juli om aftenen skrev Maren et brev, som hun gemte i vuggen indtil søndag morgen, hvorefter hun gemte det i Pouls syæske, der står på bordet ved sovekammeret. Maren havde om lørdagen, da hun skrev brevet, fortalt Niels, at det var til hans far, men havde ikke sagt noget om, hvad der stod i dette.

Hun sagde til Niels, at han ikke måtte snakke om brevet til sin far.