Mariane og Poul Kristensen og 2 af deres børn

Historie, fakta og min personlige fortolkning.

Poul Christensen, Neder Uglkær og Højmark, Tvis. 
født 1859 – død 1910, 51 år.

16. februar 1859, fødes Poul Christensen i Nr. Felding.
30. maj 1861, fødes Mariane Olesen i Vildbjerg, de er i 1880 tjenestefolk på Smedegård i Tvis, de bliver forelskede og i deres samvær bliver Mariane gravid. Mariane føder 9. juni 1882 Kristen Marinus i Tvedkjelhus i Nr. Felding, hvor hun opholder sig som ugift pige, arbejdende på Smedegård i Tvis. Poul er udlagt barnefader af Holstebro fattiggård. Deres førstefødte dør 4 uger gammel den 8. juli 1882. De bliver viet i Holstebro Kirke den 11. maj 1883, Poul er 24 år og Mariane 21 år. Poul arbejder som tjenestekarl på fattiggården, de bor i Tvedkjelhus i Nr. Felding, da sønnen, Kristen Jepsen, fødes 1 måned efter vielsen, den 16. juni 1883. Datteren Else fødes den 21. juni 1884, og bliver døbt i Holstebro Kirke. To år senere 20. august 1886, da sønnen Karl Marinus fødes, er Poul indsidder i Zytphensminde i Hjerm.

Neder Uglkjær hvor familien bor indtil Marianes død. Højmark som Poul køber.

Parret flytter til husmandsstedet Neder Uglkær i Tvis mellem 1886 og 1888. I Tvis fødes den 12. november 1888 Niels Jesper, 21. oktober 1891 datteren Kristiane. 12. august 1893 sønnen Ole Fuglbjerg.
I flg. Tvis Bogen køber Poul i 1895 Neder Uglkær til Ejendom. Parret har den sorg, at miste deres søn Niels Jesper på 6 år den 5. januar 1895, Mariane er højgravid og nedkommer med sønnen Jesper Aasbjerg mindre end 20 mdr senere, den 28. februar 1895. Året efter fødes sønnen Poul Marius den 22. marts 1896, han lever kun 4 uger til den 20. april 1896. Niels Jensen – der senere i livet er vidne til tragedien i Højmark – fødes den 10. august 1897. Hans lillesøster Ytta Dorthea Marie bliver født 22. december 1898. Poul Marius fødes den 15. marts 1900. I 1898, 1899 og 1901 konfirmeres de ældste Niels Jesper, Else og Karl Marinus og de får pladser som tjenestedrenge og tjenestepige, og flytter fra hjemmet.

I folketælling 1901 fra Højmark, Tvis Sogn står Poul, til at være daglejer ved landbruget, han har sit husmandssted, men passer samtidig arbejdet som daglejer. Mariane står for hjemmet, passer de husdyr de måtte have, og alle børnene. Børnene hjælper til med det som de kan. – Poul arbejder hårdt, ved at hjemmet og børnene bliver passet godt af hans Mariane. 3. oktober 1901 føder Mariane datteren Pouline og året efter 31. december 1902 sønnen Knud Obstrup.

Mariane føder Maren Alrum den 27. april 1904, datteren dør 16 dage gammel den 13. maj 1904, inden hun fremstilles i kirke. Mariane har haft 15 børnefødsler.
Mariane kommer ikke til kræfter hen over sommeren og dør 8. september 1904, 43 år gammel. Poul er enkemand med 7 hjemmeboende børn, og med hjælp af den ældste datter Kristiane, får han hjemmet til at fungere. Men det er for meget for den unge pige, så Poul sælger husmandsstedet Neder Uglkær, Poul må have en husholderske.
Poul flytter nærmere sit arbejde som røgter på Lauralyst, da han køber husmandsstedet Højmark og i folketællingen i 1906 har han husholder enken Mette Kirstine Marie Leth, i huset. Da hun forlader stillingen sætter Poul annoncen i den landsdækkende Avis.

Den 1. maj 1906 ansætter Poul Maren Nielsen som husholderske i Højmark, Tvis. Maren er højgravid da hun ankommer til Højmark og den 8. juni 1906 føder Maren tvillingedøtrene Kristiane og Magda.

Poul synes godt om Maren, og han synes hun passer hjemmet og hans børn godt. Han nyder, at have én til at passe hjemmet og han arbejder fortsat mange timer og har aldrig før haft behov for, at have opmærksomhed på hvordan børnene har det, alt det passede hans Mariane alene. Nu stoler han og er afhængig af Maren, hun har et heftigt temperament og svinger meget i humør, men hun er også kærlig og venlig, og børnene har vel godt af en fast hånd.
Maren kom og lagde sig hos ham og han var ikke i stand til at sige fra, hans behov for en kvinde i sin seng og til at dulme sin sorg over hans elskede Mariane, gjorde ham ude af stand til at afvise Maren. Hun har en evne til at få det hun vil have, hun er meget vedholdende. – han lukkede øjnene og stolede på at, alt bare er godt. 
Maren fortæller ham, at hun venter barn, og at han er faderen. Poul giver udtryk for at han ikke er sikker på barnet er hans, Maren bliver meget rasende og vred, Poul bliver forskrækket over hendes raseri. Poul fortrænger situationen og sit ansvar ved at arbejde og være meget på gården Lauralyst. Poul undgår Maren så meget som han kan.
Da Pouls datter, Pouline dør den 8. april 1907, 5 år gammel, knap et år efter Maren blev ansat, vågner han op af sin døs.

Han begynder at høre hvad folk i sognet siger og rygterne går. At Maren måske endda er medskyldig i Poulines død, at Maren lod hende arbejde hårdt og slog hende. Nu hvor Pouline er død, ser Poul, at det er Ytta det går ud over, og at Maren ikke passer hans børn så godt som hendes egne.
– Poul er fortvivlet over, at han har ladet Maren overtage hans liv og at hans børn lider under det. Men han har oplevet Maren som én handlingskvinde og én der kunne holde hans hus. Han føler sig ført bag lyset og skammer sig, men han ved ikke hvordan han skal løse problemet, hun venter hans barn. Poul ved med sikkerhed, at han ikke vil gifte sig med hende, han ved hun ønsker ægteskab, det sagde hun tydeligt da hun fortalte ham at hun ventede hans barn. 
Han beslutter sig endelig for, at han må opsige Maren og sælge huset. 
Poul giver helt op, sammen med hans elskede Mariane ville han have vidst hvad han skulle gøre, men alene kan han ikke klare det. Han kan ikke klare sit ansvar og vil give sine 5 yngste børn til værgerådet. 

Maren føder Poul og hendes tvillinger den 9. juli 1907, de er små og svage og præsten Sick er og døber dem i hjemmet, Maren bestemmer, de skal hedde Kristian og Anna. Maren fortæller Poul, at Anna døde om morgenen den 10. juli 1907, Poul spørger om hun kan klare hjemmet, og hun svarer det kan hun, så han tager på arbejde som han plejer.
Maren og Poul lever nu i hver deres verden. Poul fortæller ikke Maren noget om hans tanker. Han går til præsten og beder ham give Maren besked om, at huset skal sælges og hun skal flytte.
Om eftermiddagen søndag den 14. juli 1907 efter begravelsen af Anna, fortæller præsten Sick Maren, at hun må forlade Højmark, at Poul har solgt huset og alle børnene skal i pleje. Maren siger hun vil beholde den yngste dreng, men det vil præsten ikke love hende.

Poul har de sidste 3 år siden september 1904 hvor Mariane døde, - solgt deres fælles hjem, flyttet til Højmark, og overgivet ansvaret til Maren at styre hjemmet, han har ikke sagt hende imod, værget sig imod konflikter, ville bare have lov til at være i fred.
Han savner sin Mariane, hans døde børn, og han sørger over de levende, som han nu vil lade komme i pleje. Poul er en arbejdsmand og lukker sig inde i sig selv. 
Maren kalder ham en sten, men det er hans måde at lukke hende ude af hans liv. 
Hun lider og han lider, men de kan ikke forenes.

Poul Kristensen og sønnen Niels

Den 22. juli1 907 sker tragedien. 

Maren har skrevet et afskedsbrev til Poul. Og den 22. juli 1907 hænger hun først Pouls 3 yngste, medens den 9 årige Niels er vidne, derefter hænger hun sine egne små og hendes og Pouls fælles søn Kristian. Hun begår selvmord ved at hænge sig på høloftet.

Pouls verden styrter sammen. 
I politirapporten står: 
”at Poul er meget stærkt medtaget af den skrækkelige Begivenhed og klager over, at den ikke kan komme ud af hans Tanker. Fru Christensen, Lauralyst, har meddelt Dommeren, at hun flere gange har set Poul staa inde i Kostalden og hulke over det skete.”

Han flytter på Lauralyst og i den første tid bor Niels sammen med sin far. Niels flytter senere ud til Karl Dyrmose på Sønderbækhus, da Poul ikke magter at tage sig af sin søn. Den 3. oktober 1907 konfirmeres sønnen Ole Fuglbjerg der tjener på Smedegård, Tvis. I 1908 lykkedes det Poul at sælge Højmark, den første køber ville ikke købe efter tragedien. Sønnen Jesper Aasbjerg konfirmeres den 4. april 1909 tjenende i Hjordvad-Hus, Tvis.
Den 15. september 1909 overdrager Poul forældremyndigheden over Niels til Overværgerådet til hans 18. år. 
Poul bor nu i Struer. 

Den 10. december 1910, findes Poul Kristensen død, selvmord ved hængning, 51 år, Østergade, Struer. 
I kirkebogen står, at han er død mellem den 9. og 10. 
Han begraves på Struer Kirkegård den 16. december 1910.