TRAGEDIEN I TVIS

 ”Tragedien i Tvis”, hvor husholderske Maren Nielsen, ansat hos enkemand Poul Kristensen, den 22. juli 1907 hænger 6 børn i alderen 8 år til 14 dage gammel, og begår selvmord. Hun lader den 9 årige Niels overleve, på trods af, at han er vidne til ugerningen.

Mit navn er Bodil Kjær, hjemmesiden ”Tragedien i Tvis” er inspireret af perioden, da jeg boede på Højmark i Tvis, fra 1989 – 1995.
Jeg har fra ca. 2007 arbejdet med min slægt og har ind imellem også arbejdet med ”Tragedien i Højmark”. Den viden jeg har samlet over disse år, har jeg et behov for at afslutte, også mit ”forhold” til Maren – bla. med tanke på, at jeg ofte har stået i køkkenet, hvor Maren stod med børnene om halsen. Dette giver stadig et gys i mig.
 
Det er vigtigt for mig, at videregive fakta om tragedien, for ad denne vej, at samle de mange tanker om, hvad der kunne drive Maren til denne handling.
Jeg har lavet min egen personlige fortælling om personerne og deres liv, hvor jeg tillægger dem tanker og handlinger, der er blandet med fakta og min helt personlige tolkning.

Folketingsmand Peter Sabroe (kendt som "børnenes ven") kommer til Tvis og udtaler ved et debatmøde i Holstebro følgende:
”Dramaet ude i Tvis viser, at der endnu ikke er kommet liv i værgerådsloven, men måske
kan de 6 små lig blive udgangspunktet en stor bevægelse til beskyttelse af børnene.”
Peter Sabroe går ind i undersøgelsen af Handbjerg Børnehjem, Hebron og er medvirkende til at ”Den grå heks” forstanderinden Fru Branshom bliver afsat.

Kilder:
Kirkebøger, folketællinger, politi register, politi protokol, Tvis bogen.
Avisudskrifterne er med som en blanding af fakta og mediernes tolkning.
Udsendelsen fra TV/midtvest Tragedien i Tvis, en gravhistorie. 
Kontakt:
mail: kjaer_bodil@hotmail.com